Glyngøre Borger og Erhvervsforening
Glyngøre Borger og Erhvervsforening blev dannet den 1. april 2003, og er en fusion af Glyngøre Borgerforening og Glyngøre Handels- og erhvervsforening.
I dag er foreningen en moderne organisation med et væld af undergrupper, der arbejder med forskellige opgaver og projekter, der er med til at sætte Glyngøre på landkortet som et rigtig godt sted at bo.
Foreningens formål
Foreningens formål er ubetinget upolitisk:
Såvel ved aktiv medvirken som ved passivt tilskud at støtte de offentlige og fælles aktiviteter, der fremmer byens sunde trivsel og vækst.
- at arbejde for Glyngøres udvikling som et godt sted at besøge, leve, arbejde og drive virksomhed
- at støtte offentlige og fælles aktiviteter, der fremmer borgernes trivsel og byens vækst
- i øvrigt at varetage medlemmernes fælles interesser og rettigheder.
Glyngøre Borger- og Erhvervsforening sætter stor pris på den opbakning og hjælp, vi altid får hos byens borgere, men vi kan altid bruge nogle flere hænder.
Så sid ikke hjemme med et ønske om at hjælpe til i lokalsamfundet, men tag telefonen og ring til os.
I vil altid blive godt modtaget, om det så er med gode råd til os, ønsker om noget, eller fordi I gerne vil hjælpe.
Bestyrelsen for Glyngøre Borger- og Erhvervsforening
Frank B. Schleef
E-mail: formand@glyngoereby.dk · tlf. 4194 6353
Peter Strøm Andersen
E-mail: hvalros00@hotmail.com · Tlf. 6110 3097
Morten Nors
E-mail: mn@ide-pro.dk · Tlf. 4038 2667
Charlotte Husum Jensen
E-mail: c.hj.1@hotmail.com · tlf. 3163 7805
Dorthe Kjelde
E-mail: dorthe@kjelde.dk · Tlf. 4037 5640
Jens Berg Olsen
E-mail: jens@jbo-online.dk · Tlf. 2268 2294
Søren Toft
E-mail: sitoftlynderup@gmail.com · Tlf. 2231 8098
Kontingent og Generalforsamling
Prisen for medlemskab i Glyngøre Borger- og Erhvervsforening er som følgende:
- 76 kr. pr. enlig pensionist
- 151 kr. pr. pensionist husstand / ægtepar
- 150 kr. pr. enlig
- 300 kr. pr. husstand / ægtepar
- 1200 kr. pr. firma
Brev til borgerne med oplysninger om indbetaling af kontingent blev husstandsomdelt i marts/april.
Generalforsamling afholdes inden udgangen af februar.
Projekter
De fleste af projekterne i Glyngøre foregår under Glyngøre Borger- og Erhvervsforening som selvkørende enheder. Har man lyst til at starte et projekt op, kan man henvende sig med sin idé og få råd og bistand fx fra projektgruppen Vildrosen.
Skulpturer i Glyngøre
Træmuseet i Oddense afholder hvert andet år skulptursymposium. I 2014 var temaet Limfjorden.
Der blev de 4 skulpturer, der nu står i Glyngøre lavet med motorsav af 4 internationale kunstnere, der alle har deltaget 2 gange tidligere i Oddense symposium. Skulpturerne er lavet i 150 år gamle egekævler fra Eskjær. Træerne dertil væltede under stormen Bodil.
Her er nogle af de opgaver, der løses i borgerforeningen, og har du lyst til at hjælpe eller har du en ny idé, er du velkommen til at kontakte bestyrelsen:
- Dinnerwalk gruppen arrangerer Dinnerwalk i april måned, hvor gæster besøger tre forskellige værter til spisning, og alle fester til sidst i Kassehuset.
- Facebook – sociale medier
- Flagallé – der flages gennem hele byen, når vigtige begivenheder i byen finder sted
- Hjemmeside – hjemmesiden vedligeholdes og udvikles
- Julearrangement – for børn og barnlige sjæle i Kassehuset
- Julebelysning – Hvert år hænges julebelysning op langs Strandvej/Bredgade og juletræer stilles op overfor SuperBrugsen, på Museumstorvet og foran Kassehuset
- Kaffeborde i juli – Der afholdes gratis kaffebord med rundstykker og levende musik tre lørdage i juli
- Kas Kafe – ni gange årligt arrangeres musikeftermiddag fra kl. 16.00-19.00 i Kassehuset med god musik og hygge
- Sildefestival – hvert år i august afholdes en stor sildefestival med flere tusinde gæster
- Stigruppen – vedligeholder og udvikler Glyngøre Strandrast ved kysten ud for Ringvejen
- Æ Priess Dam-gruppen vedligeholder lille sø ved Ringvejen.
- Bypark-gruppen – arbejder med at udnytte et gammelt fundament til skøjteformål
- Turistguide – hvert andet år udgiver borgerforeningen en ny turistguide
- Velkomstgruppen – tilbyder at tage en snak med nye tilflyttere for at hjælpe dem tilrette i byen. Gruppen sørger også for, at der kan tilbydes en kasse med mange gode tilbud, gaver mm.
- Vildrosen – er byens strategigruppe
- Glyngøre Maritime Center udvikles i regi af Glyngøre Borger- og Erhvervsforening
-
Glyngøre Vandpark er etableret i regi af Glyngøre Borger- og Erhvervsforening
- …..Her er plads til din idé
Vedtægter
Vedtægter
Vedtægter for Glyngøre Borger og Erhvervsforening
(Opdaterede efter godkendte rettelser på generalforsamlingen i februar 2018)
- 1 Hjemsted
Foreningens hjemsted er Glyngøre i Skive Kommune. - 2 Foreningens formål
Foreningens formål er upolitisk
- at arbejde for Glyngøres udvikling som et godt sted at besøge, leve, arbejde og drive virksomhed
- at støtte offentlige og fælles aktiviteter, der fremmer borgernes trivsel og byens vækst
- i øvrigt at varetage medlemmernes fælles interesser og rettigheder.
Foreningen kan i forbindelse med at opfylde sit formål foretage investeringer i fast ejendom, foretage kapitalindskud i helt eller delvist ejede kapitalselskaber samt foretage gaveindbetalinger, eksempelvis i forbindelse med oprettelse af fonde.
- 3 Optagelse i foreningen
Som medlem af foreningen kan optages:
- enhver person over 18 år, der måtte ønske det.
- firmaer, som driver virksomhed inden for handel, håndværk, industri, servicevirksomhed og liberale erhverv eller lignende.
- Selvejende institutioner, foreninger eller lignende, som har adresse i Glyngøre eller opland, som bestyrelsen ved enstemmig beslutning finder anledning til at optage.
Betingelse for at være medlem for de under punkt 2 nævnte firmaer er desuden, at firmaet har forretningsadresse i Glyngøre eller opland, hvad enten der er tale om hovedadresse eller afdelingsadresse. Bestyrelsen kan ved enstemmighed optage et medlem til trods for, at forudsætningerne ikke er til stede. Som opland til Glyngøre betragtes Sundhøj, Pinen, Vile, Kybehuse samt Sæby/Grynderup.
- 4 Kontingent
Kontingentet fastsættes af generalforsamlingen. Der fastsættes et kontingent for personlige medlemskaber, dog betaler pensionister kun halv pris + 1 krone. Der betales særskilt kontingent for erhvervsmedlemskaber.
Evt. kontingent opkræves i begyndelsen af hvert regnskabsår. - 5 Medlemsrettens ophør
Medlemsretten ophører:
- Ved udmeldelse, som skal ske skriftligt til formanden med mindst 14 dages varsel til udtræden den 1. januar.
- Når et medlem efter bestyrelsens skøn ikke længere opfylder de i paragraf 3 angive betingelser for at være medlem. Spørgsmålet kan forelægges til afgørelse på den førstkommende ordinære generalforsamling. Til at forkaste bestyrelsens beslutning kræves, at over halvdelen af de mødte stemmeberettigede ved skriftlig afstemning stemmer for det.
- Ved dødsfald.
- Når et firma lukker.
- Ved kontingentrestance. Har et medlem pådraget sig 1 års kontingentrestance, udelukkes medlemmet af foreningen og kan ikke på ny optages som medlem, før restancen er betalt. Bestyrelsen kan,når særlige forhold talerfor det, fritage et medlem for at betale kontingent, dog ikke for længere tidsrum end 1 år ad gangen.
- Ved eksklusion. Bestyrelsen har ret til at ekskludere et medlem, når samtlige bestyrelsesmedlemmer er enige om det. Hvis medlemmet finder eksklusionen uberettiget, kan spørgsmålet forelægges til afgørelse på den førstkommende ordinære generalforsamling. Til at forkaste bestyrelsens beslutning kræves, at over halvdelen af de mødte stemmeberettigede ved skriftlig afstemning stemmer for det.
- 6 Æresmedlemmer
Optagelse som æresmedlem kan vedtages på enhver generalforsamling, når punktet er opført på den offentliggjorte dagsorden.
Æresmedlemmer er kontingentfrie og har fuld medlemsret. - 7 Generalforsamlingen
Generalforsamlingen er højeste myndighed i alle foreningens anliggender, medmindre andet er bestemt ved lov eller vedtægter.
Den ordinære generalforsamling afholdes hvert år inden udgangen af februar måned.
Generalforsamlingen er beslutningsdygtig, uanset de mødtes antal.
Alle medlemmer, har lige og almindelig stemmeret uanset medlemskabets karakter, dog først 14 dage efter indmeldelse.
Stemmeret kan ikke udøves ved afgivelse af fuldmagt.Den ordinære generalforsamling skal som minimum have følgende dagsorden:
- Valg af dirigent.
- Beretning om foreningens arbejde i det forløbne år.
- Fremlæggelse og godkendelse af det reviderede regnskab.
- Indkomne forslag.
- Valg af bestyrelsesmedlemmer
- Valg af suppleanter til bestyrelsen.
- Valg af 2 revisorer.
- Evt.
Samtlige ordinære generalforsamlinger indvarsles af bestyrelsen ved annoncering i et lokalt dækkende blad og på foreningens hjemmeside med mindst 14 dages varsel.
Dagsorden meddeles samtidigt.
- 8 Ekstraordinær generalforsamling
Ekstraordinær generalforsamling afholdes, når et bestyrelsesmedlem finder det nødvendigt, eller når 1/4 af samtlige medlemmer indgiver skriftlig begæring til formanden med angivelse af det emne, som ønskes behandlet.
Ekstraordinær generalforsamling indvarsles som nævnt under § 7, dog blot med 7 dages varsel. Indkaldelse skal finde sted senest 14 dage efter begæringen. - 9 Indkomne forslag
Ethvert medlem har ret til at fremsætte emner til drøftelse på foreningens generalforsamlinger. Dog skal emnet være formanden i hænde i så god tid, at formanden har mulighed for at sætte emnet på dagsordenen. Et emne, som ikke er sat på dagsordenen, kan ikke behandles.Generalforsamlingens beslutninger tages til referat, som underskrives af dirigenten og de tilstedeværende bestyrelsesmedlemmer. Referatet er fuldgyldigt bevis for det passerede. - 10 Bestyrelsen
Bestyrelsen består af 7 medlemmer, som vælges af generalforsamlingen for to år ad gangen. Genvalg kan finde sted.
Bestyrelsen kan vedtage at lade en repræsentant for særlige grupper deltage i bestyrelsesmøderne som tilforordnet, når en enig bestyrelse finder det hensigtsmæssigt.Bestyrelsen er ulønnet, men får sine udlæg for foreningen godtgjort efter regning.
Bestyrelsen konstituerer sig selv med formand, næstformand, sekretær og kasserer, såfremt bestyrelsen vælger at lade et bestyrelsesmedlem være kasserer.
Alle sager afgøres ved simpelt stemmeflertal, og i tilfælde af stemmelighed er formandens stemme afgørende.
Formanden har foreningens daglige ledelse. Formanden leder alle møder. Formandens adresse er foreningens adresse.
Valgbare til bestyrelsen er medlemmer og for erhvervsdrivende medlemmer disses indehavere, direktører og ansatte, når disse er indstillet af deres arbejdsgivere eller direktører. - 11 Underudvalg
Bestyrelsen kan oprette underudvalg til varetagelse af konkrete opgaver i foreningen. Medlemmerne udpeges af foreningens bestyrelse. Et af foreningens bestyrelsesmedlemmer tilknyttes hvert udvalg.
De pågældende udvalg fastlægger selv deres forretningsorden. - 12 Tegningsregel
Foreningen forpligtes ved underskrift af formanden sammen med 1 bestyrelsesmedlem.
Der påhviler ikke foreningens medlemmer nogen personlig hæftelse for de forpligtelser, som påhviler foreningen. - 13 Kassereren
Kassereren sørger for opkrævning af kontingent og modtager alle beløb, som indgår i foreningen. Kassereren betaler alle regninger, når formanden har anvist dem til betaling.
Kassereren er pligtig til at fremlægge regnskab ved ethvert bestyrelsesmøde. I øvrigt er kassereren sammen med den øvrige bestyrelse ansvarlig for alt, hvad foreningen måtte betro vedkommende.
Kassereren skal levere regnskabet i afsluttet stand med bilag til revision senest 14 dage før den ordinære generalforsamling.
Der må vælges kasserer uden for bestyrelsen. Kasserererhvervet kan fordeles på to personer. - 14 Regnskab og revision
Foreningens regnskabsår er kalenderåret.
Ved hvert års ordinære generalforsamling vælges to ulønnede revisorer, der senest 4 dage før den ordinære generalforsamling skal revidere regnskabet. - 15 Ændringer af vedtægterne
Vedtægtsændringer kan kun foretages på de ordinære generalforsamlinger efter bekendtgørelse, jfr. §7. Til vedtægtsændringer kræves 3/4 af de mødte medlemmers stemmer. Ændring af § 16 kan dog kun gennemføres som anført i §16. - 16 Foreningens opløsning
Foreningens opløsning kan kun ske, når dette vedtages på en generalforsamling med stemmer fra 5/6 af de mødte medlemmer. Såfremt der ikke på generalforsamlingen er mødt 5/6 af foreningens medlemmer, indkaldes til ny generalforsamling inden en måned efter første generalforsamling. Denne generalforsamling kan endeligt vedtage opløsningen med 5/6 af mødte medlemmers stemmer.
Vedtages opløsningen, bestemmer den endeligt opløsende generalforsamling over anvendelsen af foreningens midler. Disse skal dog anvendes til gavn for Glyngøre og opland.