Sådan fangede man sild – Forsat
I midten af 1800-tallet opfandt fiskeren Jens Væver i Krejbjerg en ny fiskemetode, snurrevoddet. Den gjorde det muligt at drage vod ude på åbent vand. Man smed en bøje ud på fiskepladsen og fastgjorde rebene fra den ene ende af vodposen her. Så kunne man sejle videre ud med vodposen, smide den i vandet og vende tilbage til bøjen med rebene fra den anden ende og hale voddet ind her. Når fangsten var ombord, kunne man sejle voddet ud igen i området ved siden af, gentage fiskeriet og gradvist ”snurre” i en fuld cirkel omkring den samme bøje. Fiskeriet krævede en større og bedre båd, en såkaldt sjægte, der både kunne ros og føre sejl. Til gengæld kunne man spare arbejdskraft.
Der blev fisket med landdragningsvod frem til ca. 1910, men i stadigt mindre omfang. Sjægten blev efter 1926 gradvist erstattet af små fiskebåde med motor. Bådene blev konstrueret i Glyngøre og fik kælenavnet ”pennalhuse.” De var forsynet med motorspil til at trække voddet ind. Senere var motorkraften så stor, at to både kunne fange væsentligt mere ved at hænge større sildevod ud mellem fartøjerne og trække dem over lange afstande gennem Sallingsund. Dette fiskeri foregår stadigvæk fra Glyngøre, men kun få både har ret til at fiske sild i dag.
Landdragningsfiskere (ca 1905) ved Pinen Kro
Pennalhus ”Mågen” (ca 1940)
Jens Væver (1822-1914)
Billeder udlånt af Sallingsund Lokalhistoriske Arkiv