Visen i Kassehuset

Tekst & musik: Kristian “Barber”

Vi lad tiden gå tilbag’
til de go gamle dag,
da her stod folk på job,
som troligt mødte op.
Det var et par af Priess’s mænd, der stod og hængte i,
skønt Jacob sah til harald.”det jo her vi to har fri !”
I Kasssehuset, i Kassehuset her stod de to – i fred og ro!

De høvled’ og de skar,
de gjord’ fiskekasser klar.
Det gik som en drøm
med hammer og med søm.
De kom fra morgenstunden og blev ved til aften sen.
Alligevel så syntes de, de var på den grønne gren:
I Kassehuset, i Kassehuset her stod de to – i fred og ro!

Der blev også tid til snak
og en pibe god tobak.
De holdt en masse fis
i deres Paradis
om dengang fiskeriet det var deres næringsvej,
de fiskede på havet. Kors hvor de hygged sig
i Kassehuset, i Kassehuset her stod de to – i fred og ro!

Men da fisken den blev væk,
da fik huset her et knæk,
for saven gik i stå.
Der var intet job at få.
Lyset blev slukket, alle porte stænget i.
“Butikken” den blev lukket, alt det sjove var forbi
i Kassehuset, i Kassehuset, da gik de to – en tur på kro.

Der kom nye kræfter til,
de vil fest sang og spil.
Der mødte mange mand.
De gjord’ huset flot i stand.
De kom fra morgenstunden og blev ved til aften sen,
alligevel så syntes de, de var på den grønne gren
i Kassehuset, i Kassehuset her her tog de fat – med dit og dat.

Men de to gamle venner som for længst er gået væk,
de stod her rigtig mange år i sol og regn og træk
i Kassehuset, i Kassehuset her stod de to – I FRED OG RO!.